For dig som køber

Du er altid velkommen i LOPPEKUP også selv om det blot er for at ose.

Varer der er mærket med et hvidt klistermærke kan du købe til den faste pris, som er angivet på varen.

Varer der er mærket med et orange budmærke kan du købe til den pris der er angivet på varen eller du kan afgive et bud på varen. Dette gør du på en budseddel, som du kan få udleveret ved kassen, og hvor du ud over kontaktoplysninger og vareID, angiver den pris du vil byde på varen. Budsedlen afleverer du ved kassen, hvorefter vi senest dagen efter kontakter sælger, for at høre om denne vil acceptere buddet eller ej.

Det står sælger frit for hvornår og om denne vil svare på buddet. Når/hvis sælger har accepteret dit bud, kontakter vi dig pr. mail eller SMS. Du kan herefter købe varen til den budte pris. Varen vil dog ikke blive stillet til side, hvorfor du undervejs i denne proces kan risikere, at der er en anden kunde, der vil købe prisen til det som sælger oprindeligt har angivet på varen.
Du kan dog ikke give nyt bud på varen og dermed indlede en forhandling om prisen. Her må du vente og se, om sælger sætter nyt prismærke på sin vare med en lavere pris end den oprindelige.

Du har mulighed for at prøve tøj i vores prøverum og afprøve elektrisk udstyr ved vores el-prøvestand (230V).

Tager du varer med dig rundt i LOPPEKUP og finder ud af, at du ikke vil købe dem alligevel, så aflever dem ved kassen, sætter vi dem tilbage på deres rette plads.

Varerne købes som beset og uden ansvar for LOPPEKUP. Der er ingen garanti eller fortrydelsesret i forbindelse med købet.

Vi modtager kontanter, Mobilepay og VISA Dankort

 

Sct. Jørgensbjerg 43, 4400 Kalundborg
Tlf. 42 77 12 46
email: adm@loppekup.dk

 

Åbningstider:
Mandag – Fredag 10.00 – 18.00
Lørdag, Søndag og helligdage 10.00 – 15.00
LOPPEKUP holder dog lukket i perioden 23. december – 1. januar